Historien om hækling

Hækling dukkede først op i Europa i det 19. århundrede og var kendt under begrebet “hyrdestrik eller enkelt strik”. Egentlig var det ment som et billigere alternativ i forhold til de gammeldags hulmønster strik. Det var da heller ikke lige med det samme at interessen for hækling fangede, der blev set lidt ned på denne nye form for håndarbejde set i relation til de finere og udsøgte blondestrik. Der skulle dog royalt blod til at ændre denne opfattelse, for det blev den engelske dronning Victoria som ændrede synet på hækling. På en af hendes rejser, købte hun nemlig et håndarbejde – lavet i et hæklet hulmønster af fattige irske kvinder som havde brug for at tjene penge til at brødføde deres familie. Så hvorfor ikke vælge et naturligt håndarbejde som hækling, der kunne give disse kvinder en god indtjeningskilde.

Dronning Victoria fik interesse for hæklingens kunst og lærte sig selv at hækle. Det gik så godt at hun efterfølgende hæklede 8 tørklæder til veteraner fra krigen i Sydafrika. Da hendes regeringsperiode stoppede, var hækling blevet et udbredt håndarbejde som blev udført i mange hjem. Kreativiteten var stor og der blev hæklet mange spændende kreationer.

I tiden omkring 1920 og 30’erne, begyndte hæklingen at udvikle sig fra at være dekorative genstande til at danne grundlag for garderoben og hele beklædnings-stykker. Med en hæklenål og garn blev der kreeret unikke ting, lige fra aftenkjoler og brudekjoler til hatte, bukser og sokker. Fantasien og teknikkerne havde frie tøjler, og resulterede i spændende og fantastiske hæklede stykker som blev mere avancerede med tiden.

Med 1940’erne kom krigstiden, og hæklingen fik en betydningsfuld rolle for blandt andet de amerikanske og britiske kvinder, i form af deres støtte til deres soldater i krig. Kvinderne hæklede blandt andet brugsgenstande, men også mindre ting som blev brugt til at peppe soldaternes uniformer op. Hæklede lapper blev blandt andet brugt til at lappe de huller som naturligt opstod efter krigens slitage på uniformerne, og da der ikke lige var mulighed for at tage en ny uniform i brug så måtte der kreative tiltag i brug.

Da krigen sluttede og i efterkrigstidens 50’ere, fik hæklingen endnu en opblomstring og blev til et modefænomen. Mange af tidens bryllupskjoler var hæklede, og for kvinderne var det helt specielt at eje en hæklet kjole til livets vigtigste øjeblikke. Det var først i 1960’erne og 70’erne at hæklingen for alvor boomede. Hæklede beklædningsgenstande blev en stor del af den daglige garderobe, såsom kjoler, veste og meget mere. Hækling var det helt store modefænomen.

Idag er hækling ikke helt så populær som strikning men har dog fået en revanche og især er der fokus på at hækle ting til hjemmet. Derudover har mange store designere som Dolce & Gabbana og Dior, valgt at have hæklede designs med i deres kollektioner. Der er dog ikke så mange som vælger at bruge hæklede beklædningsgenstande i den daglige garderobe.